Sommerprogram
Marts - Oktober
Træninger
Vi kører træningsture på landevejsracer hver tirsdag, torsdag og søndag fra Stændertorvet i Roskilde.
Tirsdage og Torsdage starter vi kl. 18 i for- og eftersommeren, kl. 18.30 i højsommeren (se træningskalender).
Søndage starter vi kl. 9.
Enkelte træninger tager vi på "udenbys" tur (fx. Veddinge Bakker) – her fremgår det altid af vores træningskalender.
Nogle søndage annonceres der "langtur". Som det ligger i ordet køres der længere end normalt – typisk 50% mere. Til gengæld oftest med et nødvendigt antal bagerstop indlagt.
Der arrangeres én månedlig gravel-tur for dem der gerne vil holde gravel-kadencen fra vintertræningen ved lige.
I starten og slutningen af sommersæsonen skal du huske lygter!
Alle ture afsluttes med en kort evaluering, for at drøfte turens sikkerhed samt ris og ros.
[Seniorcykling...]
Konkurrencer
Sommerkonkurrencen
Består normalt af 5‐6 afdelinger (enkeltstart, 1000 m på tid, stjerneløb, gadeløb osv.).
Konkurrencen afvikles i løbet af sommersæsonen, men afviklingen og reglerne kan ændres fra år til år. Der konkurreres i 4 klasser: Licens, A, B, C og D.
Klubmesterskab (September)
I september afvikles klubmesterskab som samlet start på de hold, man normalt har kørt på i sæsonen. I de senere år har vi kørt på en mindre rundstrækning, hvor holdene kører et givet antal omgange, således at A kører flest og D færrest. Præmier overrækkes ved klubfesten til de tre bedst placerede i hver gruppe. Kriteriet for deltagelse i klubmesterskabet er, at man er medlem af klubben og i sæsonen har indkørt mindst 10 mødepoints
Udflugter
Sommertur
RCM's største turarrangement er den årlige sommertur, som traditionen tro finder sted i Kr. Himmelfarts ferien. Turen strækker sig typisk over 3 hele cykeldage plus transport til og fra destinationen, som oftest køres om aftenen/natten.
Målet for Sommerturen præsenteres af Turudvalget til godkendelse på den årlige generalforsamling. Her besluttes ligeledes evt. tilskud. Næstkommende sommertur og vilkår for tilskud kan se under Begivenheder.
Höxter i Weserbergland (Tyskland) er besøgt adskillige gange. Andre år er fx Calpe, Mallorca og Toscana besøgt.
Hallandsåsen
Hallandsåsen er en rigtig forårsklassiker for klubbens medlemmer og nyder altid stor stilslutning. Turen ligger i foråret, hvor datoen fastlægges af bestyrelsen fra år til år (se næstkommende under Begivenheder).
Vi lejer en bus med cykeltrailer. Når den er fyldt op, kører vi til Hallandsåsen i Sverige. Turen har været arrangeret siden 2000, og traditionen tro, er der altid solskin og dejligt vejr på denne dag.
Vi kører 70 til 120 km, afhængigt af hold, og det er ren bakkekørsel – bakke op, og bakke ned. Sammenlagt indeholder turen op til 1830 højdemeter. Turen kaldes også "De 12 Toppe". Det er ikke underligt, at mange af bakkerne har fået særlige 'kælenavne' af klubbens medlemmer. Blandt kælenavnene kan nævnes:
- "Couté de Chabert" (opkaldt efter Leif, som var med til at starte denne forårsklassiker).
- "Muren i Båstad",
- "Couté de Millionær" (efter de mange millionvillaer på denne bakke),
- "Hundebakken" (efter et hundeangreb på en af rytterene).
Turen er også blevet populær grundet den smukke natur, de smukke udsigter - og de særdeles hensynsfulde svenske bilister. Efter strabadserne spiser vi frokost (selvsmurt og medbragt hjemmefra), alt mens vi underholder hinanden med hændelser fra turen.
Vi cykler som altid i flere hold, så tempoet er passende for den enkelte. Holdene sættes efter "Udskilningsbakken" der viser hvem der har benene.
Det er en en-dagstur, så vi er hjemme i Roskilde ca. kl. 18.00.
Turen er gratis for medlemmer.
Sensommertur
Den årlige sen-sommertur afholdes i Danmark og løber typisk af stablen sidste weekend i august.Mols Bjerge, Vejle området, Sydfyn og Bornholm har været destinationerne de senere år. Næstkommende sensommertur og vilkår for tilskud kan ses under Begivenheder.
Se yderligere om tidligere og kommende udflugtsture her.